I en travl hverdag med mange gøremål og aftaler, kan det være en udfordring at holde styr på det hele, og da er en kalender næsten uundværlig. Læs med her, hvor vi ser på tre forskellige typer kalender, og hvilken der passer til hvem. Vi giver dig gode tips.
Der er nemlig flere forskellige slags, når det gælder kalendere, og hvilken man skal vælge afhænger af flere ting, for vi er alle forskellige og dermed er også vores behov for måden at holde styr på aftalerne forskellig.
En detaljeret visning over ugen eller et månedsoverblik
En ugekalender kan være sagen for dig, der har brug for at plotte flere ting ind på hver enkelt dag. En ugekalender er typisk udformet, så du kan se en hel uge men med tidsangivelser på dagene, så du for eksempel ud for tirsdag kl. 11 kan skrive, at da skal du til tandlæge. En ugekalender giver et godt overblik over ugen og tilbyder en mere detaljeret visning end eksempelvis en månedskalender.
Månedskalenderen er til dig, som blot har brug for et overblik over måneden og altså ikke behøver at bryde det ned i dage eller uger. En månedskalender kan for eksempel være en vægkalender i A2-format, der kan hænge på kontoret eller måske i køkkenet, så du let kan se, hvad du skal.
Hav din kalender med dig i telefonen
Hvor en kalender tidligere var et uundværligt stykke interiør i de fleste hjem, vælger mange i dag at bruge den medfødte kalender på deres telefon. Det kan være vældig praktisk, for telefonen har man altid på sig, så her behøver man ikke at vente med at sige ja tak til en invitation, til man er kommet hjem og kan tjekke sin fysiske kalender.
Mange mennesker foretrækker dog en analog kalender, og med den kan man sige, at man er mindre sårbar, hvis telefonen bliver stjålet eller går i stykker. Elektronik er smart men gør os også sårbare, og hvis man vil holde sin hjerne frisk og funktionsdygtig, kan det altså betale sig at gøre nogle ting manuelt og ikke gøre sig alt for afhængig af teknologi.
En kalender må der altså til, når man skal holde styr på alt det, man skal i en travl hverdag, uanset om man foretrækker en ugekalender, en månedskalender eller den elektroniske model. Det der er vigtigt er, at man har styring, så man kan plotte alle de dejlige ting ind, man bliver inviteret til og selv finder på, men også de mere kedelige som lægebesøg eller frist for momsregnskab.